Jagttegnskurser. Hvordan vælger du det rigtige kursus for dig?
Der er mange forskellige jagttegnskurser på ”markedet” lige nu
Jagttegn weekendkursus, aftenskole jagtkursus osv
Det kan være svært at vide hvilket kursus der passer bedst til netop dig og hvordan du i det hele taget sikrer dig de bedst mulige forudsætninger for at kunne bestå jagttegnsprøven.
Jeg vil her beskrive hvad man bør være opmærksom på når man vælger et jagttegnskursus.
Hvad er inkluderet i prisen i et givent jagttegnskursus?
Dette er efter min mening et væsentligt punkt.. mange kursusudbydere har på overfladen et billigt kursus for at lokke kursister til. Men i løbet af tilmeldingsprocessen, eller i nogle tilfælde endda under selve kurset, vil der så være ekstra betaling for patroner, ”skydebanetillæg”, mad, undervisningsmaterialer osv.
Læs evt. mere om prisen på vores jagttegnskurser HER
Er underviseren kompetent?
Den måde jagttegnsprøverne er strikket sammen på efter 2014 har vist sig at stille større krav til underviserens forståelse af pensum end tidligere og der er større forskel end nogensinde før på beståelsesprocenterne fra de forskellige undervisere.
Vær ikke bange for professionelle undervisere der har en væsentlig økonomisk interesse i at levere et godt ”produkt” Disse vil ofte være dybere og bedre inde i stoffet end hobbyundervisere. ( dette er en af grundende til at jagttegnskurser i den lidt dyrere ende af skalaen ofte er virkelig gode kurser )
Det er selvfølgelig svært at vide om en underviser er kompetent, men nogle ting man kan tjekke er personens baggrund, uddannelse, og udtalelser fra folk der har modtaget undervisning hos personen.
Har underviseren gode udtalelser fra tidligere kursister?
En erfaren og dygtig underviser bør have adskillige gode udtalelser fra tidligere kursister. Du kan f.eks. se vores udtalelser fra tidligere jagttegnskursister HER
Har underviseren gode beståelsesprocenter?
Dette er et svært overskueligt emne… der er ingen kontrol med underviseres oplyste beståelsesprocenter og en beståelsesprocent kan udregnes på mange forskellige måder. Ring evnt til underviseren og hør i telefonen hvordan han udregner hans procenter og hvad “real world” procenter er.
Læs evnt mere om vores beståelsesprocenter til jagttegnsprøven og om vores beståelsesgaranti HER
Har underviseren et betydeligt antal jagttegnskursister hvert eneste år?
Som jagttegnsprøverne er i dag, hvor spørgsmålene i teoriprøven er “hemmelige” og hvor der løbende ændres i prøverne, er det meget svært at forberede sine kursister optimalt til jagttegnsprøverne hvis ikke at man har et væsentligt antal kursister hvert år. Der er simpelthen for mange ubekendte faktorer og forskellige scenarier til jagttegnsprøven til at en hobby underviser med 10-20 kursister årligt, har en jordisk chance for at være lige så skarp på jagttegnsprøven som en professionel underviser med flere hundrede kursister (og dermed meget mere feedback fra prøverne) årligt
Har underviseren sit eget undervisnings- og trænings-materiale, eller er man nød til at bruge det alm. tilgængelige materiale?
På et almindeligt jagtkursus har folk kun mulighed for at træne på det almindelig tilgængelige undervisnings- og trænings materiale på f.eks jagtproeven.dk og “instutut for jagt” Denne type materiale giver hverken særlig høj undervisningskvalitet eller øger en jagttegnsaspirants chancer for at bestå jagttegnsprøven mere end til det gængse niveau på omkring 50-60%
En professionel underviser der har sit helt eget undervisnings og trænings materiale der løbende opdateres og tilpasses ud fra mange hundrede kursisters feedback hvert eneste år, er lysår mere værdifuldt for en jagttegnsaspirant og vil hæve aspirantens beståelses chancer til 80-100%
Og hvis underviseren oven i købet har lavet det, så du som kursist kan træne på dette løbende opdaterede og tilpassede materiale online, så er du RIGTIG GODT HJULPET
På vores jagttegnskurser kan vi selvfølgelig sætte flueben ved alle de ovenstående 🙂
Hvor mange skud får du lov at skyde?
Et overset, men meget vigtigt emne… Loven siger at en jagttegnsaspirant skal skyde mindst 50 skud inden han/hun må gå til prøve.
På et godt jagtkursus bør holdningen være at de 50 skud er et absolut minimum og at man til en hvis grad lader en aspirant skyde nok til at han/hun har 100% styr på våbenbetjeningen og føler sig tryg ved geværet. Nogle når dertil efter 25 skud andre har brug for 100… det er vigtigt at der bliver taget individuelle hensyn!
Hvor mange instruktører er der til den praktiske undervisning?
Til teori undervisningen er det ikke så væsentligt om en underviser har et hold på 10 eller 25 aspiranter, men til den praktiske undervisning er det til gengæld rigtig rart som kursist at der er mindst en instruktør for hver 3 aspiranter. Så skal du ikke stå i kø i timevis før det er din tur..
Dette er et ofte overset punkt, da det jo selvsagt er svært at vide på forhånd.
Vi har hvert år nogle jagttegnskursister der før har været på andre jagttegnskurser uden succes og desværre fortæller de ofte om bla. at have oplevet meget lange køer på skydebanedagene.
Hvor mange praktiske jagtbaner får du lov at gå under kurset?
Den praktiske del af jagttegnsprøven er ret svær og det er essentielt at du har nået at gå en simuleret jagtprøve adskillige gange under træning.
Alt efter hvilke andre typer handlebaner og træningsmuligheder der er på de praktiske kursus dage så vil en god rette snor være at du skal have prøvet 5-10 forskellige jagtbaner/handlebaner før du har styr på det
Hvor bliver jagttegnskurset afholdt?
Umiddelbart for de fleste en stor faktor, men i virkeligheden, når vi snakker om weekend kurser hvor du kun skal afsted et begrænset antal gange, måske ikke nær så vigtigt som om man rent faktisk kommer på et godt kursus.
Vi oplever generelt at folk gerne kører ret langt for at kunne deltage i vores jagttegnskurser og det er ikke unormalt at have kursister der bor 1-2 timers kørsel fra kursus-lokationen.
Hvornår på året bliver jagttegnskurset afholdt?
Naturstyrelsen afholder jagttegnsprøverne i perioderne april-juni og igen i sep.-okt.
Derfor bør et weekend-jagttegnskursus afholdes i marts-april eller i august, altså i perioden lige op til prøvemånederne. Dette giver KLART det bedste indlæringsforløb for dig som jagttegnsaspirant!
Vi afholder f.eks IKKE kurser efter midt september, da du så vil få et alt for kort forløb og muligvis ikke vil kunne nå at komme til jagttegnsprøve lige efter dit jagttegnskursus og med sikkerhed i hvert fald ikke kunne nå de 3 forsøg til prøven som et jagttegnskursus giver ret til.
Nogle jagttegnsundervisere udbyder endda jagttegnskurser i okt. hvilket er helt galt! i dette tilfælde ender du let med først at komme til jagtprøve i april og det er et super dårligt forløb.
Hos JAGTTEGNNU.DK sætter vi en ære i at levere en god vare til dig som jagttegnkursist, men det er ikke alle der hænger sig i den slags detaljer, så vær kritisk når du vælger dit jagttegnskursus, også med hensyn til datoerne!
Hvis du dumper, hvad så?
Det er absolut anbefalelsesværdigt at vælge en underviser der tilbyder “beståelsesgaranti” hvilket vil sige at hvis du dumper, så hjælper underviseren dig med at forberede dig til at komme til en ny prøve, uden ekstra kursusgebyr.
Læs evnt. om vores beståelsesgaranti HER
Er der god og fuld forplejning med i prisen?
På mange jagttegnskurser er forplejningen enten ret begrænset eller ligefrem for egen regning.
Læg mærke til om pris og forplejnings-niveau i det mindste matcher hinanden.
På et kursus i den dyre ende af skalaen bør der være fuld og god forplejning på alle kursus-dage, herunder også på de praktiske dage.
Lidt om de forskellige typer af jagttegnskurser:
Aftenskole jagttegnskursus
Er den ”gamle” måde at forberede sig til jagttegnsprøven på. Det er en kursusform hvor man typisk går i gang med sit kursus i efteråret og mødes feks. hver onsdag.
Det kan være en ok kursusform hvis du har masser af tid og hvis du ved at underviseren er kompetent nok og bruger tiden godt. Problemet med disse kurser er dog at du ville skulle bruge mange aftner på det og at du skal forsøge at tage viden til dig, og huske det, længe før du egentlig har brug for det… nemlig i april-maj, hvor jagttegnsprøverne bliver afholdt ( de fleste aftenskolekurser er rettet mod forårsprøverne )
Jagttegn weekendkursus:
Dette er den lidt nyere måde at tage jagttegn på.
Disse jagttegnskurser er typisk fordelt over 2 weekender eller nogle aftener og en weekend.
Den mest åbenlyse fordel ved disse kurser er et lavere tidsforbrug på kurset. Desuden er det efter vores erfaring, en fordel for langt de fleste mennesker, at man lærer om, og sætter sig ind i den nødvendige viden, samt træner de praktiske færdigheder, forholdsvist tæt på det tidspunkt hvor man skal til prøve. Det skal selvfølgelig ikke være 14 dage før prøven og det skal heller ikke være 4 måneder før… men at tage hul på undervisningen 1-2 måneder før man skal til prøve, er for de fleste optimalt.
Det betyder for øvrigt ikke at man ikke kan ”hyggelæse” på emnerne inden kursusstart, hvilket selvfølgelig vil være en fordel og klart er anbefalet herfra og du modtager da også en udførlig pensumvejledning ved tilmelding, så du selv kan tage hul på materialet hjemmefra før kursusstart.
Hvis du vælger et weekendkursus skal du altså lægge mærke til at 1. weekend er i en passende tid før prøveperioden og at 2. weekend er inden for de sidste 1-3 uger før du kan komme til prøven, så du bla. har helt frisk praktisk undervisning siddende i kroppen når du kommer til prøven.
Jeg har personligt kørt både aftenskole og intensive kurser i mange år og min erfaring er, at stort set alle , selv dem der har lidt sværere ved at tage lærdom til sig, har bedst gavn af de intensive/weekend kurser lagt i beskrevne tidsrum i forhold til prøven.
Andre former for jagttegnskurser:
Der er nogle jagtkursus udbydere der kører aftenskolekurser, men bare kører dem lidt tættere på prøveafholdelse. Dette kan være lige så godt som et weekendkursus, så længe det er struktureret og timet rigtigt i forhold til jagttegnsprøverne.
Til sidst…
Der er lige nu flere udbydere af jagttegnskurser end nogensinde før og der er mange virkelig gode udbydere her imellem og mange steder at tage intensive kurser, så det er en god tid at tage sit jagttegn i.
Der er dog også nogle faldgruber og mindre gode jagttegnskursus udbydere ind imellem, så undersøg for din egen skyld kursus udbyderen inden du tilmelder dig et givent kursus og læs evnt min skrivelse om ”billige” jagttegnskurser nederst på denne side
Vi har efter vores mening de bedste jagttegnskurser der afholdes i DK. Læs evt mere HER om hvorfor vores kurser er et godt valg.
Jeg håber at du finder et godt jagtkursus nær dig og hvis ikke du bor i nærheden af et af vores jagtkurser eller ikke er nået at komme med inden tilmeldingsstop, er du er alligevel velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp til at vælge et godt alternativ eller andre spørgsmål jeg måske kan hjælpe dig med 🙂
Mvh
Jacob Sandberg
Kursusarrangør og skytte
Pas på med de “billige” jagttegnskurser
08.11.2017
Jeg har længe ville skrive om dette emne, men ikke helt vist hvordan jeg skulle gøre det uden at det virker som selvpromovering og mudderkastning. Men nu fik jeg i sidste uge, endnu en gang, et opkald fra en kursist der havde deltaget i et kursus hos en af de “billigere” jagttegnsudbydere. Denne person var dumpet til jagttegnsprøven og kunne nu ikke, efter at have forsøgt i en måned, få fat på kursususbyderen for at få hjælp til det vidre forløb.
Jeg har fået berettet om lignende tilfælde adskellige gange nu… nogle gange via frustrerede opkald som i sidste uge, og nogle gange fra kursister på vores kurser, der før, uden succes, har været på et billigere kursus.
Nogle gange er det ekstremt lange køer til skydningen og mangelfuld undervisning, andre gange er det som her, dårlig hjælp efter kurset og i et enkelt tilfælde var det en udbyder der forsvandt fra jordens overflade inden kursusstart. Personen der ringede til mig i sidste uge havde været på et “billigt” kursus i Midtjylland, men andre gange har det været på Fyn og på Sjælland.
Nogle af disse kursusudbydere er det åbenlyst at man skal holde sig fra, f.eks. dem der er nød til at sælge kursuspladser på spotdeal til halv pris af de fleste andre udbydere, men andre gange er det udbydere der har ellers fine hjemmesider med gode udtalelelser på osv.. men de tilfælde jeg er blevet gjort opmærksom på, er allesammen kurser i den billigere ende.
Jeg er sikker på at der også findes udbydere i den billigere ende som leverer et godt produkt til kursisten, jeg kender dem ikke, men de er der sikkert.. Så hvis dit budget tvinger dig til at vælge et billigere kursus, så sørg for at undersøge udbyderen så godt som du kan !
Ellers skal du regne med at det er som med så meget andet… du får hvad du betaler for !
En anden ting der er vigtig at være opmærksom på, er at på mange af de billigere kurser er der ekstra betaling for patroner, lerduer, “baneleje” og nogle gange endda mad… så i sidste ende er kurset slet ikke så billigt som der er slået op til at være. Dette info kan som regel findes på udbyderens hjemmeside, så det er, i modsætning til kvaliteten af undervisningen, lidt mere gennemskueligt hvis man kigger efter det.
Be carefull out there :oD
Video fra en dag med jagttegnsundervisning 🙂
Se en kort stemningsvideo, fra en af vores praktiske undervisningsdage herunder
Nak og æd oplevelser i topklasse
Vi er den eneste udbyder af jagttegnskurser der har en professionel baggrund i jagtens verden. Og vi kan også tage dig med videre ind i jagtens verden efter at du har fået dit jagttegn… læs om vores mega fede “nak og æd” arrangementer på www.HuntCookEat.dk (TRYK HER),
Herunder er en lille video fra et af disse nak og æd arrangementer (se evt. mange flere videoer på vores HUNTCOOKEAT.DK facebookside (TRYK HER))
Hej Jacob,
Jeg ved, at vi er 8 der har gået på hold sammen, der alle bestod i Ringe på formiddagsholdet idag, inkl. undertegnede.
Det var tydeligt at mærke, da vi talte med folk fra andre hold, at vi var virkelig godt forberedt på hvad vi skulle og hvordan. Hvilket jeg også mener at den fantastiske succesrate fortæller.
Hele forløbet har været over forventning. Lige fra Peder, som er en yderst kompetent og inspirerende underviser. Til det let tilgængelige undervisnings materiale. Jeg har på intet tidspunkt åbnet den indkøbte jagtbog eller lovsamlingen, da jeres materiale, samt jagtprøve.dk har været al rigeligt og en langt sjovere måde at lære på.
Med venlig hilsen/Kind regards/Mit freundlichen Grüssen
Peter Waldemar
Hej Jacob
Først og fremmest tak for et rigtig godt forløb! Jeg har idag været oppe og jeg bestod det hele!
En lille sjov side bemærkning er dog at vi var 9 oppe til prøve, 2 nede fra dig og så en fra dit andet hold som Torben har. Ingen andre end os tre bestod den teoretiske, synes jeg bare lige du skulle vide 😉
Endnu gang mange tak det har været en ren fornøjelse! Håber vi ses en dag i skoven
Med venlig hilsen
Jonas Bertel Nielsen
Tak for et formidabelt kursus, jeg var ikke sikker på at kunne gennemføre kurset, for præcis et år før første kursus dag fik jeg 2 blodpropper i højre side af hjernen og blev lam i venstre side og skader på hukommelsen, men efter 2.Mdr. sygehusophold med efterfølgende genoptræning og hukommelse strategi kom jeg i form igen. Ønsket om at få jagttegn blev større, og jeg tilmeldte mig dit kursus, for som mange andre tænkte jeg en hel aften om ugen hele vinteren ville ikke gå for mig, så 4.Dage med intens undervisning kunne jeg overskue. Så jeg kan virkelig anbefale Jagttegn nu. Som den bedste undervisning og nogle dygtige undervisere og hjælpere så går det ikke helt galt.
Så tak for hjælpen og den gode oplevelse som jeg har fået.
Venlig hilsen Tage Fornitz. ****** 6.Stjerner
Ovenstående må du gerne slå op, der er jo intet billede
Min oplevelse igennem dette undervisningsforløb med Jacob som instruktør har været alle pengene værd.
Fra første kontakt hvor hjemme pensum bliver skitseret, var jeg en anelse urolig. Der var meget at lære tænkte jeg..
Men jeg blev positivt overrasket over kvaliteten af undervisningen da vi alle blev samlet. …
Jacob udviser en ro og erfaring i stoffet og har en god måde at koge pensum ned på.
Der er hjælpe midler som udleveres der virkelig hjælper en.
Jeg kom til Jagtprøven med 4 andre fra holdet.
Vi bestod alle.
Faktisk havde 4/5, nul fejl. Den sidste havde kun én. Vi kom alle igennem den praktiske del uden fejl.
Efterfølgende er vildtkonsulenten meget interesseret i at høre hvem vores instruktør var da han var imponeret over resultatet som “han ikke har oplevet før”.
Uanset dit niveau, så vil jeg på det varmeste anbefale at tage jagttegn her.
Tak for et fantastisk forløb.
Mvh Jimmi
Hej igen Jacob!
Ville lige give lidt opfølgning på kurset (dette er du selvfølgeligt velkommen til at benytte i markedsførings øjemed)
Dette var 2. gang jeg forsøgte at tage jagttegn, 1. gang var gennem ungdomsskole med en aften om ugen i flere måneder.
Efter dit kursus følte jeg mig meget sikker i stoffet og gik op til prøven med stor selvtillid. som du ved bestod både Simon og jeg med 0 fejl i teori og praktik (de eneste med 0 fejl den dag og kun 3 ud af 12 der fik jagttegn), og da vildt konsulenten og jeg gik retur efter skydningen spurgte han hvor vi havde fået undervisning da han var meget imponeret over vores niv. og sikre våbenhåndtering, jeg fortalte selvfølgeligt at det var hos dig og hvor tilfredse vi havde været, han skrev din hjemmeside ned og sagde at han da helt sikkert ville anbefale dit kursus til andre efter det han så fra os!
alt i alt er vi ovenud tilfredse med med kurset og vil anbefale det til alle der skal have jagttegn!
MVH
Tobias Webber
Hej Jacob
Syntes næsten at du skal have den historie at kunne tage med.
Henning, mig og 13 andre var tilmeldt prøven der hvor vi gik op, der mødte 11 op på selve dagen, og ud af 11 var vi 4 stk der bestod terorien. Og vi var alle 4 kursister fra de “berygtede” weekend hold
Ved ikke om du kan bruge det til noget men syntes selv det er meget morsomt da alle andre jægere man selv snakker med er lidt imod weekendkurser
Mvh Tonni Jæger
Div links:
Naturstyrelsens side om jagttegnsprøven (TRYK HER)
Naturstyrelsens side om haglskydeprøven (TRYK HER)
Video fra en dag med jagttegnsundervisning 🙂
Se en kort stemningsvideo, fra en af vores praktiske undervisningsdage herunder
Nak og æd oplevelser i topklasse
Vi er den eneste udbyder af jagttegnskurser der har en professionel baggrund i jagtens verden. Og vi kan også tage dig med videre ind i jagtens verden efter at du har fået dit jagttegn… læs om vores mega fede “nak og æd” arrangementer på www.HuntCookEat.dk (TRYK HER),
Herunder er en lille video fra et af disse nak og æd arrangementer (se evt. mange flere videoer på vores HUNTCOOKEAT.DK facebookside (TRYK HER))


